I Vestskov Division har vi et godt samarbejde mellem gruppernes mikro- og miniafdelinger. Lederne mødes typisk til grenmøder 5-6 gange om året. Her planlægger vi fælles arrangementer, sparrer og giver hinanden gode ideer til arbejdet hjemme i gruppen. Ideen er at vi i fællesskab kan skabe nogle langt bedre oplevelser for spejderne, end hvad vi hver i især kan skabe i gruppen.
Faste arrangementer
Bamselegene
Bamselegene er en fast årlig begivenhed, som har været en tradition tilbage fra 2004. 2 bamser - Eskild og Verner - er vandrepræmierne, som uddeles til den vindende gruppes mikro- og minispejderne hvert år.
Arrangementet er et endags-arrangement, og det holdes i maj med typisk omkring 160 deltagere. Vi har normalt et tema - senest har vi haft Valhalla og cirkus.
Mikro-minitræf
Er et arrangement med overnatning. Vi mødes normalt lørdag og rejser telte. Spejderne blandes i hold på tværs af grupperne og prøver forskellige aktiviteter. Om aftenen har vi lejrbål eller natløb.
Vi har tidligere holdt træffet i Middelalderlandsbyen i Brøndby og i 2022 tog vi til Ungdomsøen.
Øvrige arrangementer
Ud over vores faste arrangementer, har vi haft nogle ad hoc arrangementer. Senest har vi været på tur i enten Zoologisk Have eller Experimentarium i januar/februar.