Den ældste afdeling i Det Danske Spejderkorps er seniorgrenen. Seniorklanerne fra divisionens forskellige grupper mødes jævnligt til en række forskellige arrangementer.
ÅNDSSVAG-tur
En gammel tradition, som stammer tilbage fra 90érne er ÅNDSSVAG-tur. Navnet er en forkortelse for Årets Nostalgiske Divisions Super Senior Venskabs Arrangements Gensyns tur. Over en weekend mødes man over et tema. Traditioner på turen omfatter piberygningskonkurrence, kagekonkurrence og ædekonkurrence. Turen afholdes i marts måned.
Juletur
Et andet fast indslag i årshjulet er den traditionelle juletur. På turen julehygges i stor stil med juleløb, julepynt, juletræ og lækker mad.
Ud over de faste arrangementer, er der et godt sammenhold på tværs af grupper og man mødes ofte til fællesmøder og fester.